Brevduen - Blog (kræver login)
Medlemsfoto (kræver login)

Vedtægter

 

Vedtægter for Naturforeningen ”Vadefuglene”

1. Foreningens navn og hjemsted.

Foreningens navn er Vadefuglene og er hjemmehørende i Guldborgsund Kommune.

2. Formålet
At fremme interessen for naturen og give medlemmerne unikke og lærerige oplevelser på ekskursioner.

3. Foreningens ledelse
Foreningen ledes af en valgt bestyrelse, bestående af formand og kasserer, som vælges på den årlige generalforsamling, som afholdes i december måned.
Bestyrelsen udpeger foreningens naturvejleder, der skal lede turene, vejlede og drage omsorg for det lærerige indhold.
Naturvejlederen er ulønnet, men foreningen dækker kørselsudgifter, evt. entré til museer, parker o. lign.

4. Planlægning.
Kommende sæsons ture planlægges på de 2 årlige planlægningsmøder.
Naturvejlederen udarbejder, i samarbejde med medlemmerne, uddybende program, der udsendes til samtlige medlemmer.
Der aftales kontingent for den kommende sæson, samt takst for kørsel.

5. Budget.
Kontingentindtægten fordeles med 1/3 som støttebidrag til Gedser Fuglestation og 2/3 anvendes til dækning af de årlige planlægningsmøder, gaver og div. udgifter i forbindelse med planlagte ture, samt til dækning af naturvejlederens udgifter.

6. Stemmeret.
Stemmeret har alle de medlemmer der møder frem til den årlige generalforsamling.
Valg og indkomne forslag afgøres ved stemmeflerhed.

7. Medlemskab
Som medlem kan optages enhver juridisk person, der kan tilslutte sig foreningens formål.
Foreningen kan rumme 25 medlemmer.

 8. Transport.
Efter turene afregnes aftalt kilometergodtgørelse til det medlem der stiller bil til rådighed.
Efter endt sæson refunderes naturvejlederens kørselsudgift ved indsendelse af køreregnskab/bilag til kasseren.

9. Ophør
Beslutning om foreningens ophør skal træffes af generalforsamlingen med et flertal på mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer på to af hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum.
Foreningens eventuelle tilbageværende aktiver skal overlades til Gedser Fuglestation.

Vedtaget på generalforsamlingen d. 30. november 2010. 
Revideret og godkendt på generalforsamlingen 29. november 2013

 

Vadefuglene